Hvem er vi?

Grundstammen i LED Solutions er os – Jannik og Casper. Vi har siden 2012 arbejdet med lys som omdrejningspunkt. Vi holder til lidt uden for Silkeborg midt i det ”mørke” Jylland. Vores store mission er, at hjælpe folk med at spare penge på elregningen ved at udskifte til energivenlig LED belysning. Lys er ikke bare lys. Det påvirker vores humør, dagsrytme og har stor betydning for vores helbred. Vores tilgang til lys er kompromisløs – og vi indrømmer gerne at det tenderer det nørdede. Vi er altid glade og giver dig den bedste service. Vi står gerne på mål for vores produkter, og er altid klar til en snak om lamper og lys.

Jannik Pedersen
T: 51304424
M: jp@ledsolutions.dk

Casper Husted
T: 30916263
M: ch@ledsolutions.dk

Ansvarlighed
Vi bygger vores forretning på en grundlæggende omtanke for vores omverden. Det betyder, at vi genbruger så meget emballage vi overhovedet kan. Ødelagt emballage, aviser eller papiraffald spiser vores makulator. Det giver en masse pakkefyld, som sikrer en god og sikker levering. Det kan være det drysser lidt, når du åbner din pakke, men vi gør det med en god intention :-)

Overskueligt og nemt
I forbindelse med introduktionen af LED pæren skulle man pludselig forholde sig til en række nye begreber. Hvad er lumen, RA og kelvin? Disse spørgsmål får vi tit. På hjemmesiden har vi forsøgt at barbere alle de nye begreber ned til et minimum. Det gør det nemmere at gennemskue, hvilken pære der erstatter den man ønsker at udskifte. Skulle der alligevel være spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Sådan handler du hos os
For at foretage et køb på ledsolutions.dk skal du igennem følgende trin:

  1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen
  2. Indtast dine personlige oplysninger
  3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde
  4. Godkend vores handelsbetingelser
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet

E-Mærket
ledsolutions.dk er en e-mærket webshop, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline (https://www.emaerket.dk/forbruger/faa-hjaelp-af-e-maerket), når du handler hos os. Se også vores e-mærknings certifikat på følgende link. https://certifikat.emaerket.dk/ledsolutions.dk

Du kan kontakte os på 70257045 (07.00 - 16.00) eller på info@ledsolutions.dk som vi besvarer inden for 2 timer i hverdagen.

Priser
Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med ledsolutions.dk indgås aftaler på: Dansk.

Bortkommen ordrebekræftelse
Det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en e-mail til info@ledsolutions.dk.

Kvalitet
Hos LED Solutions er vi overbeviste om, at kun de bedste produkter sikrer gode løsninger. Alle vores produkter er  nøje udvalgte, og lever op til en lang række kvalitetskrav. Vi stiller hårde krav til holdbarhed, finish og udseende på de produkter vi sælger. Det garanterer, at du som køber får et produkt, der lever op til de lovede besparelser, og som holder mange år frem.

Vi tænker på miljø og sikkerhed, så derfor er vores produkter certificerede efter CE og  RoHS direktiverne. Samtidigt har en del af vores industriprodukter opnået den fornemme tyske TÜV certificering. Det sikrer dig den bedst mulige sikkerhed for at produkterne holder, hvad de lover.

Novalux
FRAGT FRA 29,-
LYNHURTIG LEVERING: 1-3 DAGE
 
KONKURRENCE
VIND ET GAVEKORT PÅ 500,-
 
7025 7045
24/7 KUNDESERVICE